Bornholms Regionskommune udbyder landbrugsareal ved Kalbyvejen til økologisk dyrkning. Arealerne ligger på matrikel 3lt og 95e, Aaker, og er vist på kortudsnittet. 

Dyrkningsarealet er på 8 hektar og har ikke tidligere været dyrket økologisk.
Arealet har i mange år været brugt til landbrugsforsøg. Senest af VKST og før det af Bornholms Landbrug og Fødevarer. 
Arealet skal fra 2026 dyrkes økologisk og forpagteren skal være certificeret økolog. Bortforpagtningen følger standardkontrakt, som kan ses på linket "Standardkontrakt". Forpagtningen løber i fem dyrkningsår fra 2026 – 2030.
Den pris forpagteren ønsker at afgive skrives i skemaet med et beløb for hvert år. Den forpagter der byder den højeste gennemsnitspris for de fem dyrkningsår vinder forpagtningen.
År
  | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 | 
| Beløb for 8 ha (kroner) |   |   |   |   |   | 
 
Har du spørgsmål kan du skrive til Morten.Bach.Joergensen@brk.dk eller ringe til Morten Bach Jørgensen på 5692 2383. Spørgefristen udløber fredag den 22. november kl. 12.
Forpagterens bud skal skrives i skemaet og sendes til Morten.Bach.Joergensen@brk.dk senest torsdag den 27. november kl. 12.